Zalando
Databeskyttelseserklæring

PDF-Version
Version: 03/2025

Denne databeskyttelseserklæring giver dig et overblik over bearbejdningen af dine data hos Zalando. Den gælder for alle websites, apps og yderligere tjenester og ydelser, som Zalando tilbyder.

Hvis du har spørgsmål til denne databeskyttelseserklæring eller spørgsmål til emnet databeskyttelse hos Zalando, kan du altid henvende dig til vores databeskyttelsesteam på databeskyttelse@zalando.dk. Send venligst din e-mail til vores databeskyttelsesteam, hvis du vil gøre din ret til oplysning eller datasletning eller en anden databeskyttelsesrettighed gældende ifølge Art. 15-22 i GDPR, herunder en tilbagekaldelse af samtykket til marketingformål, afmelding af nyhedsbrevet, osv. Du finder yderligere informationer i afsnittene Hvilke databeskyttelsesrettigheder har jeg? og Kontaktperson.

Sådan kan du læse denne databeskyttelseserklæring: Vi giver dig forskellige muligheder for at læse denne databeskyttelseserklæring. Først finder du nogle helt grundliggende oplysninger i dette kapitel. Derefter har vi opdelt denne databeskyttelseserklæring i emner, som er relevante for dig, hvorefter vi har underopdelt disse i separate kapitler. Hvis du allerede er „professionel“, kan du springe den efterfølgende valgmenu over og gå direkte til de enkelte kapitler.

Hvert kapitel indledes med en kort Overblikstekst. Denne overblikstekst indeholder et kort resumé af indholdet i kapitlet. Hvis du blot ønsker at få et hurtigt samlet overblik over alle former for databehandling, anbefaler vi, at du læser overbliksteksterne. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du klikke på „Mere“ under den respektive overblikstekst. Så får du vist hele indholdet af kapitlet.

Vi har set bort fra krydshenvisninger så ofte som muligt. Derved får du alle oplysninger forklaret i en sammenhæng, uanset hvilket kapitel du måtte være i gang med at læse på det pågældende tidspunkt. Hvis du ønsker at læse hele denne databeskyttelseserklæring fra start til slut, vil du dog se, at nogle tekstafsnit eventuelt gentages. Vi har ikke helt kunnet undgå nogle enkelte krydshenvisninger. Eksempelvis har vi samlet alle nationale databehandlinger i ét særskilt kapitel, som vi altid henviser til, når der optræder nationale databehandlinger.

Hvilke ydelser og tilbud gælder denne databeskyttelseserklæring for: Den måde, som Zalando bearbejder dine data på, er ens for de fleste af vores tilbud. Denne databeskyttelseserklæring gælder derfor for alle tjenester og ydelser, som vi tilbyder vores kunder i Europa. Og det er uafhængigt af, om vi gør dette via et website, en app, i butikker, telefonisk i forbindelse med møder eller via sociale netværk eller andre kanaler. For at øge forståelsen benytter vi i forbindelse med denne „normale fremgangsmåde“ sammenfattende begrebet „tjenester“.

Der findes dog også tjenester, hvor vi undtagelsesvis bearbejder dine data på en anden måde eller med bestemte formål for øje. Disse kan skyldes tjenestens karakter eller nationale krav. Når vi henviser til disse tilfælde (altså ”afvigelser fra normal fremgangsmåde”), benævner vi det ”servicespecifikt” eller ”national(t)”.

Endelig skal man være opmærksom på, at Zalando ikke kun er én enkelt virksomhed. Zalando er en gruppe og består dermed af flere virksomheder. Det er ikke alle disse virksomheder, der tilbyder dig tjenester eller bearbejder dine data. For at gøre det mere overskueligt for dig har vi derfor kun nævnt de virksomheder under Zalando-gruppen, der rent faktisk også arbejder med bearbejdningen af dine data. Hvis der altså nedenfor henvises til ”Zalando” eller ”os”, menes der hermed den i hvert enkelt tilfælde ansvarlige virksomhed under Zalando-gruppen.

Dette kan du læse i denne databeskyttelseserklæring:

  • Hvilke data, Zalando gemmer.
  • Hvad vi gør med disse data, og hvilket formål de anvendes til.
  • Hvilke databeskyttelsesrettigheder og valgmuligheder, du har i den forbindelse.
  • Hvilke teknologier og data vi anvender til individualisering og afstemning af vores tjenester og indhold, så vi kan tilbyde dig en sikker, enkel, ubesværet og individuel shoppingoplevelse.
  • Hvilke teknologier og data vi anvender til reklame, herunder de anvendte tracking-teknologier.

1. Hvilke data bearbejder Zalando?

Zalando tilbyder dig mange forskellige tjenester, som du kan bruge på forskellig måde. Alt efter, om du kontakter os online, telefonisk, personligt eller på anden vis, samt hvilke tjenester, du benytter, optræder der i den forbindelse forskellige data fra forskellige kilder. Mange af de data, som vi bearbejder, meddeler du os selv, når du bruger vores tjenester eller kontakter os, eksempelvis når du registrerer dig og i den forbindelse angiver din navn eller din e-mailadresse eller adresse. Vi modtager dog også tekniske enheds- og adgangsdata, som automatisk registreres af os i forbindelse med din interaktion med vores tjenester. Det kan eksempelvis være oplysninger om hvilken enhed du benytter. Yderligere data indsamler vi gennem vores egne dataanalyser (fx inden for rammerne af markedsforskningsstudier og gennem vurdering af kunder). Eventuelt modtager vi også data om dig fra tredjemand, eksempelvis fra oplysningstjenester og betalingstjenesteudbydere.

2. Hvad anvender Zalando mine data til?

Zalando bearbejder dine data under overholdelse af alle databeskyttelseslove, der finder anvendelse. I den forbindelse overholder vi naturligvis principperne i lovgivningen om databeskyttelse i forbindelse med bearbejdning af personrelaterede data. Dine data bearbejder vi derfor principielt kun til de formål, som vi har forklaret i denne databeskyttelseserklæring eller til de formål, som vi har meddelt dig ved indsamlingen af dataene. Disse er først og fremmest indkøbsforløbet og leveringen, individualiseringen og videreudviklingen af samt sikkerheden for vores tjenester. Inden rammerne af den strenge tyske og europæiske databeskyttelseslovgivning anvender vi dog også dine data til andre formål, som omfatter produktudvikling, videnskabelig forskning (særligt inden for områderne maskinindlæring, kunstig intelligens og Deep Learning) samt markedsforskning, optimering af forretningsprocesser, behovstilpasset udformning af vores tjenester og individualiseret reklame.

3. Individualiserede tjenester

Udviklingen og leveringen af individualiserede funktionaliteter og tjenester til dig har førsteprioritet hos os. Uafhængigt af sted, tid og anvendte enheder tilbyder vi dig en individuel shopping-oplevelse samt et tilbud, som er skræddersyet i forhold til dine individuelle interesser. Bearbejdningen af dine data med henblik på individualisering af vores tjenester er derfor en fast del af vores ydelser hos Zalando.

4. Oplysninger om websites og apps

Vi anvender dine data til levering af Zalando websites og apps. Ud over enheds- og adgangsdataene, som opstår ved enhver brug af disse serviceydelser, afhænger arten af de bearbejdede data samt bearbejdningsformålene især af, hvordan du bruger de funktioner og serviceydelser, som vi stiller til rådighed via vores tjenester. I forbindelse med brugen af vores serviceydelser anvender vi derudover de forefaldende data, så vi kan finde ud af, hvordan vores online-tilbud bruges. Vi bruger blandt andet disse oplysninger inden for rammerne af individualiseringen af din shopping-oplevelse, til optimering af vores serviceydelser samt til individualiseret reklame.

5. Info om Social Media-fansider

Zalando har oprettet Social Media-profiler hos de sociale netværk Facebook og Instagram (såkaldte „fansider“). På vores fansider offentliggør og deler vi regelmæssigt indhold, tilbud og produktanbefalinger. Ved alle former for interaktion på vores fansider eller andre Facebook- eller Instagram-websites registrerer operatørerne af de sociale netværk din brugeradfærd med cookies og lignende teknologier. Fanside-operatører kan se generelle statistikker om fanside-publikummets interesser og demografiske kendetegn (såsom alder, køn, region). Når du bruger sociale netværk, fastlægges arten og omfanget af samt formålet med bearbejdningen af dataene på sociale netværk først og fremmest af operatørerne af de sociale netværk.

6. Nyhedsbreve

Vi tilbyder dig forskellige former for nyhedsbrevstjenester, som omfatter

  • Indhold til inspiration såsom opdateringer om brands, tendenser, tilbud, salg, kategorier
  • Påmindelser, hvis eksempelvis prisen på en vare på din ønskeliste falder, hvis du har glemt varer i din indkøbskurv, eller hvis du har bedt om en påmindelse om størrelse
  • Spørgeundersøgelser, som eksempelvis undersøger, om du er tilfreds med de varer, du købte
  • Individualiserede anbefalinger af varer, vi mener vil falde i din smag baseret på din(e) tidligere bestillinger og browseradfærd
  • Opdateringer fra influencere eller brands, som du eventuelt følger på vores site

Hvis du har tilmeldt dig nyhedsbreve, modtager du nogle af de nyhedsbrevstjenester, som er beskrevet ovenfor (afhængigt af omfanget af din tilmelding). Der er også servicespecifikke nyhedsbreve, som er en integreret del af en bestemt type tjeneste.

Eksempelvis modtager du kun Lounge by Zalando-nyhedsbrevet, hvis du er medlem af Lounge by Zalandos indkøbsklub. Du skal bruge et Lounge by Zalando-nyhedsbrev for at være informeret om aktuelle tilbud med kort varighed og kunne gøre brug af de fordele, der knytter sig til indkøbsklubben.

7. Individuelle produktanbefalinger per e-mail og Push-service

I forbindelse med vores tjenester stiller vi information og tilbud fra Zalando til rådighed for dig på basis af dine interesser. Du modtager eventuelt et begrænset antal individuelle produktanbefalinger, spørgeundersøgelser såvel som forespørgsler om produktanmeldelser fra os, uanset om du har tilmeldt dig et nyhedsbrev. I overensstemmelse med lovmæssige krav anvender vi fortrinsvis data om dine tidligere ordrer til at udvælge individuelle produktanbefalinger.

8. Værdikuponer

De data, som meddeles af Zalando-værdikuponer inden for rammerne af en bestilling, anvender vi til kontrol og bearbejdning af bestillingen såvel som til tilsendelse og indløsning af værdikuponen. Dette omfatter også protokollering og bearbejdning af de data, der knytter sig til anvendelsen af værdikuponen, især med henblik på at forhindre bedrageri.

9. Hvordan bruger Zalando mine data til reklame?

Dine data bruger vi og vores reklamepartnere til individualiseret reklame, som du præsenteres for i Zalandos tjenester og på de websites samt i de apps, som andre udbydere tilbyder. Med henblik på dette bruger vi og vores reklamepartnere de almindelige internetteknologier på markedet. Således kan vi reklamere mere målrettet, så vi i videst muligt omfang kun præsenterer dig for reklame og tilbud, som rent faktisk er relevant for dig. Det giver os mulighed for bedre at kunne imødekomme behovene hos vores brugere for individualisering og at kunne finde nye produkter og at gøre dig interesseret i vores produkter på lang sig ved hjælp af en mere personlig shopping-oplevelse.

10. Hvem videregives mine data til?

Zalando giver kun dine data videre, hvis dette er tilladt i medfør af tysk eller europæisk databeskyttelseslovgivning. Vi har et særligt tæt samarbejde med nogle tjenesteudbydere inden for området kundeservice (fx hotline-tjenesteudbydere), tekniske tjenesteudbydere (fx drift af vores datacentraler) eller med logistikvirksomheder (fx postvirksomheder såsom DHL). Disse tjenesteudbydere må principielt kun bearbejde dine data på vores vegne på særlige betingelser. Hvis vi anvender disse tjenesteudbydere til at bearbejde vores ordrer, får disse kun adgang til dine data i det omfang og tidsrum, som kræves for at tilvejebringe den pågældende ydelse. Hvis du foretager indkøb hos en Zalando-partner, videregiver vi bestemte indkøbsdata om dig til Zalando-partneren (fx dit navn og din leveringsadresse), så Zalando-partneren kan sende den bestilte vare til dig.

11. Hvilke databeskyttelsesrettigheder har jeg?

Under hensyntagen til de respektive lovmæssige betingelser har du følgende lovmæssige databeskyttelsesrettigheder: Ret til oplysning (artikel 15 i GDPR), ret til sletning (artikel 17 i GDPR), ret til berigtigelse (artikel 16 i GDPR), ret til begrænsning af bearbejdningen (artikel 18 i GDPR), ret til dataportabilitet (artikel 20 i GDPR), ret til at klage til en tilsynsmyndighed for databeskyttelse (artikel 77 i GDPR), ret til tilbagekaldelse af samtykker (artikel 7, stk. 3 i GDPR) samt ret til at gøre indsigelse mod bestemte databehandlingsoperationer (artikel 21 i GDPR). Såfremt du vil gøre dine databeskyttelsesrettigheder gældende, kan du til enhver tid henvende dig til vores databeskyttelsesteam på databeskyttelse@zalando.dk. Du finder yderligere informationer i afsnittet Kontaktperson. Med hensyn til retten til indsigt og retten til sletning i henhold til artiklerne 15 og 17 i GDPR kan du anmode om adgang til dine filer/data eller sletning af din konto via din brugerkonto under kontoindstillingen "Anmod om eller slet data".

12. Hvornår slettes mine data?

Vi gemmer dine personrelaterede data så længe som det kræves for at opfylde de formål, som er nævnt i denne databeskyttelseserklæring, især med henblik på opfyldelse af vores aftale- og lovgivningsmæssige forpligtelser. Eventuelt gemmer vi også dine personrelaterede data til andre formål, når respektive så længe loven tillader os fortsat at foretage lagring til bestemte formål, herunder til at gøre retskrav gældende.

13. Hvordan beskytter Zalando mine data?

Dine personlige data overføres sikkert hos os ved hjælp af kodning. Dette gælder for din bestilling såvel som for kundelogin. Vi gør i den forbindelse brug af kodningssystemet SSL (Secure Socket Layer). Desuden sikrer vi vores websites og øvrige systemer ved hjælp af tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod tab, ødelæggelse, uautoriseret adgang, ændring eller udbredelse af dine data forårsaget af uautoriserede personer.

14. Ændringer af denne databeskyttelseserklæring

På grund af videreudviklingen af vores websites og apps samt implementeringen af nye teknologier med det formål at forbedre vores serviceydelser til dig kan det være påkrævet at foretage ændringer af disse databeskyttelsesoplysninger. Derfor anbefaler vi dig fra tid til anden at læse denne databeskyttelseserklæring igennem igen.

15. Kontaktperson

Du kan altid kontakte vores databeskyttelsesteam for at få svar på generelle spørgsmål om databeskyttelse og håndhævelse af dine rettigheder ved at sende en e-mail til databeskyttelse@zalando.dk.

16. Servicespecifikke oplysninger

Vores databearbejdning kan være forskellig alt efter den service, det drejer sig om. Her kan du få oplysninger om de servicespecifikke afvigelser.

17. Nationale oplysninger

Vores databehandling kan være forskellig fra land til land. Her kan du få oplysninger om de nationale afvigelser.

18. Oplysninger om cookies

Her kan du få oplysninger om de former for cookies, vi anvender. En oversigt over alle former for anvendte cookies finder du her.